Oplevelser

Oplevelser

Vandreture

Der er rig mulighed for at vandre i skovene omkring Skyttegården, bl.a. ligger Nørresø kun ca. 2 km fra huset, og rundt om søen er en seks kilometer afmærket rute. Skyttegården ligger på bagsiden af Brændegårds-søen, hvis du tager vejen rundt om til den mere åbne side, finder du en udkigspost, hvor du kan iagttage skarv, toppet lappedykker, knopsvane, grågås og mange andre fugle.

Du kan også tage bilen i retning mod Faaborg til Svanninge Bakker eller Svanninge Bjerge, snøre traveskoene og begive dig ud i terrænet. De fynske Alper er ren natur, kreaturer græsser på skråningerne, se mere på Naturstyrelsens guide til Svanninge Bakker

Cykelture

Har du mulighed for at medbringe din cykel på ferieturen, er der rigtig mange oplevelser i vente i det sydfynske. Tag en tur til Faaborg, kig på Ymer-brønden på byens torv, besøg Faaborg Museum, tag en dukkert i byens havnebad eller kør lidt vestpå ud af byen til Klinten, hvor der også er godt at bade.

Du kan også tage på ø-hop med en af de små færger, stå af og tag en cykeltur rundt på en af øerne og hop på færgen igen 2 timer senere!

Sydfyn, eller hele Fyn faktisk, er berømt for de mange syrenhegn, som i maj- juni blomstrer langs vejene.

Den salige, dejlige duft vifter dig omkring næsen, når du bevæger dig gennem landskabet, og især på cykel og på gåben er oplevelsen absolut pragtfuld!

Du kan hente mere inspiration på
Visitfaaborg om de sydfynske syrendage
Naturturismes side om cykelture omkring Det Sydfynske Øhav
Visitfyn om Bike Island, som er blandt Nordeuropas bedste cykeldestinationer

Har du ikke selv en cykel med, kan du leje en hos Faaborg Cykeludlejning

Cyklen kan afhentes ca. otte km fra Skyttegården eller leveres på adressen.

Tour de France i Danmark 2021

Som bekendt kommer Tour de France til Danmark i 2021, og det er faktisk så dejligt, at Skyttegården ligger lige imellem de to sidste dages opløb i henholdsvis Nyborg og Sønderborg.

Så book ind på Skyttegården d. 2. juli 2021, få en god nats søvn, tag afsted og oplev opløbet i Nyborg d. 3. juli 2021 – få en endnu en afslappende nat på Skyttegården, hvorefter du næste morgen, d. 4. juli 2021, kan tage færgen Bøjden-Fynshav til Sønderborg og opleve det sidste opløb!
Er det ikke en god ide?

Læs mere om Tour de France i Danmark 2021 på Wikipedia og Feltet.dk.

For børnefamilien

Har du mindre børn og tempoet skal passe til de små, kan en tur med veterantoget fra Korinth, (den nærmeste by, 4-5 km fra Skyttegården) til Faaborg være en dejlig oplevelse, se mere på Syd Fyenske Veteranjernbane.

Ridning

Skyttegården ligger op ad Riderute Sydfyn, som er en riderute på 75 km. Ruten er sammenhængende og godserne Steensgård, Holstenshuus og Brahetrolleborg har åbnet deres ejendomme for ryttere og sammen med Bikubenfonden og Naturstyrelsen gjort denne riderute mulig.

Skyttegården er ligeledes registreret som ”høhotel” og dermed er det muligt at have sin hest stående på ejendommens fold. Folden ligger lige op af huset.

Se mere om Riderute Sydfyn på Naturturismes side om Riderute Sydfyn.

Har du ikke egen hest kan du booke en tur på hest hos
Naturkompagniet
eller Højrupgaard
eller Midtfyns Turridning

Ø-hop

I det sydfynske øhav ligger øerne, som perler på en snor, og nu er det muligt at komme hele vejen rundt på nogle få dage.

Der er færgeafgange fra henholdsvis Faaborg, Svendborg og Rudkøbing, så klik på linkene og find en spændende udflugt:

De små øer på Øhop.dk
Ærø på Visitaeroe.dk

Relationer fra nærområdet

Brahetrolleborg
Brahetrolleborg Game Fair

Jim Lyngvild er den altid spændende og initiativrige eventyrer i vores lokalsamfund, se mere på Raunsborg.dk og Kultunaut om Ravnsborg Sommer- & vikingemarked 2019.

Andre oplevelsesmuligheder

Fiskeri hos Blue Rock, Danmarks størte Fiskepark

Klatreparken Gorillapark i Svendborg

Moderne naturhistorie på Naturama

Det levende slot Egeskov

Smukke haver

De japanske haver - et stykke Japan i Danmark

Den Romantiske Have Sanderumgaard

Rododendronparken Korinth

Lidt længere væk

Odense zoo

H.C. Aandersens Hus

Visitfyn om H.C. Andersens Odense

Kontakt

Kontakt os:

Ring 29 21 85 55

 

skyttegaarden logo2 transpa

 

Kontakt

  • Skyttegården
  • Sølund 3
  • 5600 Faaborg
  • Tlf. +45 29 21 85 55
  • jt@jtoft.dk
© 2021 Skyttegården